jump to navigation

The Visible Body januar 22, 2008

Posted by sygeplejeskolen in Uncategorized.
trackback

visible body

Det er ved at være et stykke tid siden jeg har haft materiale og tid til en opdatering af bloggen, men nu faldt jeg over noget nyt “legetøj”

Visible Body er lige nu stadigt kun i en betaudgave, men det ser ud til at der er gode ting i vente.

Desværre er man nødt til at registrere sig - herefter får man tilsendt et aktiveringslink, men alt dette er overstået i løbet af 1 minut.

Man får muligheden for at se hele menneskekroppen, eller dele af, man kan vælge at isolere den del man er interesseret i eller fjerne den del og se de omkringliggende dele. man kan også vælge at gøre tingene gennemsigtige så det er nemmere at se dem i forhold til hinanden, dog bliver man nødt til at bruge “hide” hvis man vil klikke på noget bagved.

Selvfølgelig er der muligheden for at zoome ind og ud, samt rotere. vil man risikere at gøre sig selv søsyg kan man trække med musen for at dreje, jeg taber hurtigt kontrollen og må gå over til at bruge “joystik” og pile i øverste venstre hjørne af skærmen.

Personligt har jeg fundet flere timers underholdning på den side, og tror den er rigtigt god til de semestre der skal lære anatomi.

En ting der generer mig er at man tilsyneladende skal kunne alle de latinske ord, f.eks kunne jeg ikke bare søge på “hand”, men pudsigt nok kan man zoome ind på den nederste del af armen og har man fjernet det øverste lag kan man så klikke på noget der hedder hand. hvorfor det ikke dukker op når jeg søger på det kan jeg ikke forklare.

Se evt demontrationsvideoen på forsiden hvis du er i tvivl.

Se siden her: http://www.visiblebody.com/

Kommentarer»

No comments yet — be the first.