Kosmix oktober 30, 2008
Posted by sygeplejeskolen in Links.add a comment
Nu skulle man tro vi havde rigeligt med søgemaskiner, men så kommer der altid lige en der spændende nok…
Denne her vil ikke erstatte Google, selv om den også søger i i den, for der er jo lige de ting som Google kan og som måske vil ødelægge søgningen i de andre maskiner den søger.
Man kan sikkert nok kalde det en metasøgemaskine, for den søger godt nok i en masse men af deciderede søgemaskiner bruger den Google og ikke Live eller Yahoo.
Til gengæld får man et væld af informationer, selv hvis man vælger at ignorere søgningen i google.
Der er web søgningen, et par sider med filmklip, reklamer og mange andre relevante og irrelevante baser og portaler. Men det er ved sundhedsrelaterede søgninger den kommer til sin ret. Her er den ret imponerende. se f.eks. en søgning på Heart Attack eller Prostate Cancer. Sammenlignet med en søgning på Obama Girl som jo ikke er så faglig kan man undre sig over at Kosmix ikke giver så mange gode sider som hvis man søger på sundhedsfaglige , når nu en søgning i Google giver 33,4 mill. resultater.
En af forklaringer kan være at Kosmix er navnet på det firma der startede siden Righthealth der svarer til en side som netdoktor.dk.
Jamen hvorfor skulle man så ikke bare nøjes med den?
Tjah… Der er jo også alle de andre ting som bodymaps, billeder og videoklip, men en af de bedste ting er nok boksen med relateret hvor man kan indsnævre søgningen.
Føler man sig gevaldig klog eller vil man øve sig i et bestemt område kan man jo også klikke på quizzes selv om de jeg tog var så simple at selv jeg virkede klog.
I omtalen af sig selv skriver Kosmix at de organiserer Internettet så du kan udforske, lære og opdage.
Det vil stadigt ikke være mit foretrukne søgeredskab, men jeg kommer nok til at bruge den her når jeg skal slå en sygdom op.
Prøv den selv på Kosmix.com
Visual CV maj 11, 2008
Posted by sygeplejeskolen in Links.add a comment

Det er snart tid for et nyt kuld studerende at komme ud i arbejdslivet.
Jeg ved godt det vil være hårdt at undvære den fantastiske bibliotekar, men bare tænk på at lønnen ikke er fantastisk, men trods alt bedre end SU og I har fri når det er fyraften, medmindre i da tager en dobbeltvagt…
Da det nok er de færreste sygeplejersker der ligefrem skal søge og søge stillinger, kan det nok ikke skade at have et cv liggende på nettet.
Muligheden er der selvfølgelig også med jobindex og andre baser, men denne indeholder en masse muligheder, og så er den simpel at bruge.
Selv om du har et job kan det ikke skade at udfylde den så godt som du nu kan, for jeg kan ikke forestille mig at i vil blive på samme arbejdsplads fra i er færdiguddannede til i går på pension.
Skriv hvad i kan nu, og tager i senere et kursus, deltager i noget konference kan i tilføje det med det samme, og i har et overblik over hvad hvad og hvornår der har været noget der forbedrer jer. I skal ikke lede efter papirer for de er scannede og uploadet til siden, og med et par klik kan i printe en kopi ud. Er der gået et par år kan det være svært at huske lige præcis hvornår var den konference eller det kursus – ikke noget problem, de oplysninger har i jo smidt på Visual CV.
Selv er jeg godt igang med at fylde flere oplysninger på hele tiden, og er blevet temmeligt bidt af det.
Jeg har ovenikøbet besluttet mig for at ikke bare skal min hovedopgave ligge der, men den skal også oversættes, i tilfælde af man pludseligt skal søge et job i et andet land.
I forvejen har jeg lagt de projekter og materialet jeg har brugt til undervisning ud på siden, og regner med at jeg lægger videoklip på. ikke bare en præsentation af mig selv, men også fra en undervisningssituation.
Som i sikkert kan gennemskue er dette lige nu mit favoritlegetøj.
Hvis nogle af jer har set reklamerne wii vs ps3 (nok ikke den rigtige målgruppe) har Visual CV lavet noget i samme stil: http://youtube.com/watch?v=LG3kCjSquFY og part 2: http://youtube.com/watch?v=o-x59cc27Oo
Ellers gå ind og kig på den, det kan jo ikke skade et have et CV klart: www.visualcv.com
Icyou april 25, 2008
Posted by sygeplejeskolen in Links.add a comment
Sommetider orker man bare ikke læse mere, men ønsker stadigt kort, men brugbar information, så hvorfor ikke se videoklip istedet?
ICyou er et videosite, men ikke helt som vi kender det fra Google Video eller youtube. Dette er rettet mod patienter, sundhedspersonale og de der nu kunne have en interesse i emnet.
Siden er stadigt i betafunktion, så den er altså ikke færdig endnu, og vi kan roligt gå ud fra at antallet af videoklip vil stige.
Nogle af de ting der gør den værd at bide mærke i er at klippene er inddelt i emnegrupper og ikke afhængig af at man søger på de emneord der er kædet til. Det betyder ikke der mangler en søgefunktion, for den er der også.
Der er RSS-feed på så man kan få besked om nye klip i de interesseområder man har.
Og for lige at gøre siden rigtig web 2.0 er der mulighed for at kommentere klippene og uploade egne.
Det er ikke en stor mængde informationer man får af disse klip, da de varer fra 1½ minut til 10 minutters spilletid.
Da et af de tilbagevendende emner når det er opgavetid er brystcancer, patient oplevelser og de pårørende er det altid relevant med dagbogsserien om Jane der der er sygeplejerske med brystkræft. vi følger sygdomsforløbet med interview i små klip på 4 -5 minutters længde.
Du kan gå direkte til serien her.
Kig selv på siden og se om der er noget af interesse for dig – og selv om man kan registrere sig er det ikke nødvendigt for at se klippene.
Siden har adressen: http://icyou.com/
Nurse Linkup juli 6, 2007
Posted by sygeplejeskolen in Links.add a comment
Nurse Linkup er en side, som navnet antyder, for sygeplejersker, men til forskel fra f. eks fagbladet, handler dette også om networking.
Man opretter en profil, med hvad man nu vil dele af oplysninger.
Så kan man se andres profil og se om man har noget til fælles.
Folk der har samme arbejds- eller interesseområde, kunne jo tænkes at drage fordel af at forbinde.
Der er de nyeste artikler, og der er åbne diskussioner. Skulle det ikke være nok kan man åbne en ny diskussion eller stille et spørgsmål.
Bange for at klassen skal tabe forbindelsen? hvis i sørger for at holde jeres profil opdateret og har tilføjet de andre som venner kan i hurtigt komme i kontakt.
Det efterhånden uundværlige RSS-feed finder man også på denne tjeneste, så man behøver ikke at besøge den hver dag.
Selv er jeg på et lignende netværk for bibliotekarer, og kan anbefale det.
Visuwords maj 14, 2007
Posted by sygeplejeskolen in Links, Programmer.add a comment

Vi har nok alle været ude for at skulle skrive en tekst på engelsk. Nogle af os har også ligefrem siddet i den situation at man manglede et synonym, eller skulle finde et ord der måske bedre beskrev end det man kunne komme komme i tanke om.
Visuword er en grafisk thesaurus. Ikke forstået på den måde at man søger efter billeder, men at man kan se ordenes relationer med kulørte bobler, pile og streger.
Søger man ord som organize eller nurse skabes der mange bobler med forslag og variationer, hvorimod freudian sådan set kun kan oversættes med freudian follower.
Sommetider fylder resultatet mere end skærmbilledet, men man kan formindske eller forstørre billedet hvis man har en mus med hjul, og ellers kan man flytte lidt rundt på boblerne ved træk og slip metoden så det står bedre.
Dette er altså ikke en ordbog eller et leksikon, men måske kan nogle af jer have glæde af den alligevel. Især når man skal lave søgninger og lige mangler flerer synonymer.
Om ikke andet kan man bruge den et par min. som legetøj…
Prøv den her: http://www.visuwords.com/
Jeg er stødt på et par lignende redskaber, men enten har det været til download, krævet betaling eller været direkte grimt og ikke nær så udbygget.
How to study april 27, 2007
Posted by sygeplejeskolen in Links.add a comment
Vi har nogle bøger om studieteknik, opgaveteknik og eksamensforberedelse, men nu giver vi jer også muligheden for at læse det på nettet.
Der er også mulighed for at i selv kan komme med tips og råd.
Siden er på engelsk, så jeres input skal selvfølgelig også være på engelsk.
Sproget er simpelt så jeg tror alle kan være med.
Husk vi har også bogen Nursing Student Success made incredibly easy, der er rettet mere mod sygeplejestuderende end denne hjemmeside (til gengæld også noget fyldigere).
Kig på den og se om du gør noget galt, eller del dine erfaringer med andre..
RSS-for begyndere april 27, 2007
Posted by sygeplejeskolen in Links.add a comment

For dem der ikke helt har forstået det med RSS er der en lille video der forklarer det meget simpelt.
Det er ren Jørgen Clevin, så jeg vil tro at alle kan være med selv om der tales engelsk.
videoen varer ca. 3½ min.
Klik under filmen for at vælge andre film-formater
Søg og du skal finde marts 16, 2007
Posted by sygeplejeskolen in Links, Nye bøger.add a comment
Danmarks biblioteksskole har udgivet en lille lommebog om systematisk informationssøgning.
Den er gratis (det dejlige ord igen), og man kan finde den på biblioteket så længe vi har nogle tilbage, men den kan også læses/ hentes her (pdf-fil)
Dette er ikke en af den slags manualer kan skal afsætte hele weekenden til, den er overstået på ca. 5 min, og indeholder stort set alt hvad jeg bruger et par timer på at fortælle jer.
Jeg anbefaler den varmt, så drop forbi biblioteket, hæftet passer lige i baglommen eller følg linket.
Bibliotekets side marts 14, 2007
Posted by sygeplejeskolen in IT-nyheder, Links.add a comment
Så er vi blevet opdateret til Opac 7.0 hvilket for stort set alle andre end bibliotekarer betyder, at vi har fået en ny lækker brugerflade på bibliotekets hjemme/ søge side.
Som de skarpeste af jer vil opdage ligner det meget bibliotek.dk, men det har den simple forklaring at de kommer fra samme sted.
vi mangler lige at finpudse et par småting, men det har ikke noget med det funktionelle at gøre.
Personligt kan jeg bedre lide denne version end den vi har brugt indtil i morges.
Den virker mere overskuelig, man skal ikke klikke på avanceret søgning for at søge andet end fritekst, og man kan også fra den søge artikler i bibliotek.dk.
Skynd jer ind på siden, og se så at få læst alle vore bøger…
Medicin.dk februar 15, 2007
Posted by sygeplejeskolen in Links, Nye bøger.add a comment
Som de fleste nok ved nu, er at lægemiddelkataloget er tilgængeligt online.
Det der så er nyt er at de skifter fra lmk.dk til Medicin.dk.
Indholdsmæssigt skulle det være uændret.
For nye brugere kan jeg fortælle at det er et opslagsværk om anvendelsen af medicin, primært skrevet for sundhedsarbejdere.
Indholdet er (citerer fra hjemmesiden):
Medicin.dk indeholder en beskrivelse af alle markedsførte humane farmaceutiske specialiteter, inkl. sygehusspecifikke farmaceutiske specialiteter (SAD-præparater). Herudover er der i de terapeutiske grupper nævnt enkelte klinisk vigtige præparater/stoffer samt en del naturlægemidler. De fleste vitamin- og mineralpræparater er ikke omtalt.
For at bruge den skal man lade sig registrere, men det hjælper også med til at tilpasse siden efter brugeren.
se mere på medicin.dk



/localimages/menu_logo.gif)